Supervision

Supervision til ledere og fagprofessionelle

Ledere og ledergrupper

i organisationer, der arbejder med mennesker

Din ledelse gør en forskel! 

God ledelse fører til kvalitet i ydelser, trivsel hos medarbejdere og udviklingsparathed i organisationen. 

At arbejde løbende og reflekteret med sin ledelsespraksis er afgørende for at kunne bedrive god ledelse. Fordi ledelse handler om mennesker, bliver dette særligt vigtigt i ledelse på områder, hvor medarbejderne har opgaver, der indebærer at hjælpe, udvikle, behandle, støtte, undervise og give omsorg til andre mennesker. Endnu mere betydningsfuldt bliver det, når de beskæftiger sig med mennesker i krise, konflikt eller udsatte positioner. Ledelse på disse områder skal formå at sikre stærk og bevidst faglighed i opgaveløsningen, trygt samarbejde på tværs og oplevelsen af at tage ansvar i en større helhed. 

God ledelse udvikles bedst sammen med andre, så ledelsespraksis kan blive reflekteret, og ledelsessupervision enten til dig som individuel leder eller til jer som ledelsesteam kan få afgørende betydning for, at du og I skaber god ledelse hver dag i den organisation, hvor I har valgt at tage ansvar. 

Ledelsessupervision kan planlægges ad hoc eller som forløb,  kan foregå individuelt eller i grupper og kan kobles med undervisning eller oplæg.

Fagprofessionelle individuelt eller i grupper

Socialrådgivere, psykologer, pædagoger, lærere, terapeuter og behandlere

Det betyder noget, hvordan du og I er i arbejdet!

Når du arbejder med mennesker - og særligt når de er i udsatte positioner - vil du ofte stå i situationer, hvor du skal handle her og nu, og du vil opleve, at opgaver og beslutninger stiller høje følelsesmæssige krav til dig. 

Det er vilkår i denne type arbejde, og når du kan håndtere det, vil det have positiv betydning for din opgaveløsning med dem, der har brug for dig, for dit samarbejde med kolleger og ledere, og - måske allervigtigst - for din trivsel og glæde ved dit arbejde.  

Det handler om at have en høj grad af faglig bevidsthed og om at opleve sig fagligt kompetent i sine opgaver, og det handler om at kunne bruge sig selv, sine kolleger og sin leder tillidsfuldt. 

Supervision af dig individuelt eller af jer i teams eller grupper bidrager mere end noget andet til ovenstående, fordi supervisionen skaber rummet for reflekteret praksis sammen med andre. 

Supervision til fagprofessionelle enkeltvist eller i grupper kan planlægges ad hoc eller som forløb og kan kobles med undervisning eller oplæg om udvalgte temaer.